Lidt mere fra Frederiksberg Have

Som tidligere nævnt har jeg været på haveudstillingen “Mit hjem mit slot”, og her var Gartneriet Toftegaard også blandt de nye standholdere – til min store glæde!

Gartneriet gør sig jo mange i chilier og tomater, og havde jeg vidst at de også havde købt en stand, havde jeg måske gemt på et potter til nogle af deres særlige chilier og tomater, men eftersom jeg allerede havde bestilt planter via deres webshop – og alle potterne på altanen var fyldte – valgte jeg at kigge nærmere på de krydderurter, som også var blandt udvalget. Jeg faldt over to specielle planter – den ene var en “træspinat”, som nu står smukt i mit højbed sammen med de øvrige krydderurter.

Plantens blade skulle kunne anvendes lige som salat m.v., men jeg har nu tænkt mig at lure lidt på nettet, for at se om jeg kan finde mere information med planten. Lige nu får den bare lov til at vokse sig stor – den bliver vist ret høj, så den kommer nok til at tårne sig op over de øvrige krydderurter i løbet af sommeren :0))