Lidt om hibiscus & ferieafslutning

Lige for at starte med det kedelige først, så nærmere ferien sig sin afslutning, og mandag er det atter tid til at kaste sig over arbejdet og de medfølgende opgaver……. Lidt øv, men det er nu også OK at komme igang igen.

Jeg har ikke nået at skrive så meget her på bloggen, som jeg ville….. har leget med foreningens hjemmeside, og har hjulpet en kollega, som gerne vil have en wordpress-blog, prøve at få styr på mine chilier, og så har jeg brugt en del tid i køkkenet.

Her har jeg prøvet en del forskellige ting: egne River Cottage-is, River Cottage-tomatsauce m.v. Men jeg kastede mig også ud i at lave min egen hibiscus-salt – inspireret af udsendelsen “kulinarisk rundrejse i Spanien”, hvor Mario Batalo, som er kok, og skuespillerinderne Gwyneth Paltrow og Claudia Bassols sammen med madskribenten Mark Bittman rejste rundt i Spanien for at udforske hver enkelt regions kulinariske traditioner og historie.

På et af stederne, som firkløveret besøgte, brugte de hibiscus-salt til at krydre fisk med, og så gik jeg på nettet for at læse mere om hibiscus-salt, som jeg ikke havde hørt om tidligere. Det hele endte i hjemmelavet hibiscus-salt, en bog fra biblioteket om hibicus…. og indkøb af en hibicus til stuen.

Så nu skal man bare igang igen, og og se frem mod den næste lange ferie….. juleferien, hvor der jo skal tænkes over, hvilke frø man skal sætte til spiring i løbet af foråret :0)))

One thought on “Lidt om hibiscus & ferieafslutning

Comments are closed.