Lidt nyt fra “Chililand”

Jeg syntes jo at jeg kom lidt sent  i gang med min chilisåning, og var derfor ret spændt om jeg overhovedet ville få noget ud af mine chilier i år.

Men der er gang i de fleste af dem (omkring en 16 stykker), og de er alle flyttet ud på altanen, hvor de næsten alle sammen er ved at blomstre.

Bedst går det med “Elefant Snabel”, som nu har fået sin først frugt, men andre er ved at komme efter det – det har jo også hjulpet lidt at denne uge har budt på højere temperaturer og varmere nætter :0))

Der er også gang i “Black Namaqualand”, som har fået nogle søde, små lilla blomster, så nu er det bare at vente på frugterne :0))

Jeg roder stadig med at samle lidt mere om mine chilier på en wordpress-blog også, men synes stadig at en blog måske ikke er helt det bedste sted at samle informationerne. Det er ikke helt nemt arbejde med sider og indlæg (ja, det er nemt nok at lave, men jeg synes at den er gal med funktionaliteten af sider og indlæg) for man bliver nødt til at bruge begge dele, hvis man vil have glæde af forskellige funktionaliteter….. og så skal der jo pludselig opdateres begge steder – og det ville jo være rart at det kun var et sted :0))

Nå, men med alle disse tanker i hovedet, er det jo godt at man lige er startet på ferie…… :0)))

4 thoughts on “Lidt nyt fra “Chililand”

  1. Jeg har haft nøjagtig samme tanker; når jeg at få frugt på chiliplanterne? Mine står også med små frugter på, så mon ikke vi når at høste inden efteråret sætter ind – det håber jeg sørme. Jeg har i år valgt ikke at knibe de første 5-6 blomster væk selvom det anbefales – tænkte at jeg så ville få Rigtig god fornøjelse med din og pøjpøj :

    • Hej Susanne

      Er glad for at “have en ven i nøden” :0))….. har dog (pligtskyldig) knebet blomster af, og håber det bedste….. og at der er frø at sende videre :0)))

  2. Hej. Det var spændende at læse om dine chiliplanter. Jeg har fået én forærende, som skal pottes om i en større potte. Jeg ved ikke, hvad det er for én, men den kan vist blive til et helt træ, hvis man overvintrer den, så det vil jeg forsøge med.

  3. Jeg følger spændt med. Samler viden om, hvordan man gør. Er nemlig total ny og uden erfaring og planter.
    Havde en ide om, at jeg ville have prøve, at have chiliplanter i år, men det blev ikke til noget, men så kommer der jo et år igen til næste år.
    Skal nok nå det :0)

Comments are closed.