To nye til samllingen.

Så er der kommet 2 nye planter til samlingen i bedene. Den ene så jeg på haveudstillingen “Mit hjem er mit slot”, og blev straks forelsket. Jeg syntes dog ikke at jeg kunne slæbe flere planter hjem den dag, og var hellere ikke helt sikker på om den ledige plads i bedet ikke skulle bruges til en rose.

Planten var en “engblomme”, men ikke i den sædvanlige farve (helt gul), som man først kommer til at tænke på, når man forestiller sig en “engblomme” – denne var sart gul.

Senere – på min vej rundt på haveudstillingen – faldt jeg over en smuk lyseblå valmue, som kaldes “valmuesøster”, og så var billedet af den sartgule “engblomme” tilbage…… og i tankerne sat sammen med den lyseblå “valmuesøster” – jeg beherskede mig dog, og købte derfor ingen af de to planter.

Men billedet af de to planter sammen ville ikke fortage sig, så på Grundlovsdag gik turen til gartneren, hvor jeg fandt den sartgule “engblomme”, som hedder “Trollius – Alabaster”. Jeg kunne ikke finde den lyseblå “valmuesøster”, så da jeg kom hjem, gik jeg på nettet og fandt nogle frø, som jeg bestilte. Disse frø skal nu først sås, før jeg kan skrive mere om den lyseblå “valmuesøster” :0))

På haveudstillingen fik jeg dog også købt endnu en “violfrøstjerne” (selvom den der kaldtes en “akelejefrøstjerne”), som hedder “Black stockings”. Jeg faldt for den lidt mørkere farve på blomsterne.

Jeg har jo allerede købt en “violfrøstjerne” i år, men den skulle være lysere i blomsterfarven. Begge er plantet lige ved siden af hinanden i mit “blålilla” bed (farveinddelinger  af bede får det altså til at lyde, som om man har en stor have :0)), hvor den blå sommerfuglebusk m.v. også er placeret.

Som skrevet vil der sikkert komme mere om “valmuesøster”, men jeg skal først finde ud af, om det ikke kan betale sig at vente med at så den til næste år – hvis den ikke skal sås direkte på stedet på denne tid af året, kan det jo være en god idé at vente :0))

7 thoughts on “To nye til samllingen.

    • Hej Anne-Mette

      Ja, er den ikke fin. Ved godt at det jo er den samme blomst, som den helt gule engblomme, men den sarte farve får den bare til at se mere forfinet ud :0))

      Tak – skal lige læse mig til om jeg kan så den nu, for så kommer frøene i jorden!

  1. En lyseblå “valmuesøster” lyder helt vidunderlig, og hvor er din sart gule engblomme dog smuk! Det er så dejligt at finde inspiration her i blogland, tak :O)

  2. hej skønne stauder du har valgt:) jeg har selv sået blå valmuesøster og den står nu og blomstre efter 4 år… det er ventetiden værd:) God søndag Anne Gine

    • Hej Anne

      Tak :0))

      Jeg håber at mine frø begynder at spire i år, men har gemt lidt frø til næste år – hvis jeg er for sent på den i år :0)) Glæder mig ihvertfald til at se den blomstre!

      Også god søndag til dig :0)

Comments are closed.