Masai og roser

Jeg må indrømme at jeg er typen, som synes at tøj og sko er dyre sager, når man skal betale mellem kr. 500,- til kr. 1000,- på stk. – men igår flottede jeg mig og købte hele 2 Masai-tunikaer….. til i alt kr. 1400,-

Igår var det blevet tid til at afholde bestyrelsesmøde i den forening, som jeg er med i. Det betyder næsten altid, at jeg drager til Ishøj for at hente min veninde, og så går turen til Wawes i Hundige eller andre spændende steder i det område.

I går var altså ingen undtagelse…… ud til Wawes og Bilka og deres havecenter :0)) Først faldt mit øje dog på en rød tunika i en af butikkerne ved siden af Bilka. Den måtte jeg altså lige kigge nærmere på, og så skulle den også prøves….. og så var der lige endnu en rød tunika – dog med striber, som også lige fangede min øje. Den kom også ind i prøverummet, og da de begge sad perfekt, kunne jeg ikke lade dem hænge…… er ved at være træt af Zizzi’s tøj, som jeg ikke helt synes har min pasform!!

Efter det store indkøb gik turen til Bilkas havecenter. Her drøner vi så rundt og ser på blomster, krukker og alt det andet, som havecentret byder på. Jeg skulle selvfølgelig også lige en tur forbi roserne….. Skulle lige se om de havde rosen “Queen of Sweden”, som jeg har læst om på Signe’s vals. Og jo, der var sørme en flot udgave af rosen, som kom med i kurven…… :0))

I haven er der heldigvis lige plads til en rose i det ene bed, mens der er en rose, som er gået ud i det andet bed :0))) – ergo må der jo kunne købes hele 2 roser, ikk?? Den anden rose, som er blevet er “Blue for you” – den ligner meget “Rhapsody in Blue”, som vist har “forladt” mit bed i løbet af vinteren :0)).

Efter rundturen i havecentret gik turen til selve Bilka, hvor vi fik gjort vores huslige indkøb. Indkøbsturen var dog ikke helt slut, for tæt på de lokaler, som vi bruger til vores bestyrelsesmøder, ligger et stor asiatisk supermarked…… og her brugte vi også lige lidt penge…… på en masse spændende spiselige ting til asiatiske retter :0))

2 thoughts on “Masai og roser

  1. Tillykke med dit nye tøj – Masai bliver jeg aldrig træt af og selv om det er dyrere at købe, så kan man have det længe, så i sidste ende er det måske godt givet ud?
    Det var dejligt, at der også liiige røg et par roser med i kurven. Herligt!

    • Må vist indrømme at jeg også er ved at blive en stor fan af Masai…… tidligere syntes jeg at det var for “firkantet”, men nu er jeg ved at være solgt. Vil hellere have en tøj-ting, som jeg er glad for (og har længere tid), end to tøj-ting, som jeg er mindre glad for :0))

      Ja, dejligt med roserne…. mere om dem senere :0))

Comments are closed.